Forbrugerne tænker mere og mere på miljøet: Mastercard løfter sløret for ny kulstof-beregner til banker

12. april 2021 | Copenhagen, Denmark | Af Frida Almgren
  • En ny undersøgelse udført på tværs af 14 europæiske lande viser, at den globale pandemi får milliarder af forbrugere til at få nye, mere bæredygtige opførselsmønstre.
  • En stor andel af voksne (83 pct.) angiver, at de er klar til at gøre noget personligt, når det kommer til klima og bæredygtighed i 2021
  • Ny features fra Mastercard giver kortudstedere mulighed for at give forbrugerne data og indsigt om deres fodspor CO2, der kan hjælpe til øget opmærksomhed om konsekvenserne af forbrug og indløse belønninger.

12. april 2021 | København, Danmark - Ny research indenfor bæredygtighed, udført på vegne af Mastercard, afslører en markant stigning i forbrugernes passion for miljøet i kølvandet af COVID-19. Næsten halvdelen af de adspurgte europæere (48 pct.) finder det nu vigtigere at reducere deres CO2-fodaftryk end før pandemien. Faktisk er mere end halvdelen af europæerne (52 %) blevet mere bevidste om, hvordan deres handlinger kan påvirke miljøet, med Generation Z og Millennials (58%) i spydspidsen af udviklingen. Tallene signalerer en stigende tendens i retning af miljøbevidste købevaner og forbrug blandt mennesker, der ønsker at bruge deres købevaner og medfølgende bonusprogrammer til meningsfuld handling for planeten.

Ønsket om mere bevidst forbrug er vokset i løbet af det sidste årti. Ændringer i holdninger og handlinger er imidlertid steget hurtigere som følge af COVID-19. I takt med at forbrugerne bliver mere bevidste om deres egne handlinger, mener næsten tre ud af fem forbrugere nu (58 pct.), at virksomheder bør opføre sig mere bæredygtigt og miljøvenligt, igen med Generation Z i spidsen for udviklingen (62 %). Europæerne afslører også at en reduktion af affald (39 %), håndtering af spørgsmålet om plastforurening i emballage og produkter (38 %) og reduktion af luft- og vandforurening (35 %) er de tre vigtigste spørgsmål, de ønsker at virksomheder og brands skal fokusere på, ud over at håndtere pandemien.

Som en del af Mastercards overordnede bæredygtighedsplatform stiftede selskabet i 2020 Priceless Planet Coalition. Selskabets har langsigtet forpligtiget sig til at hjælpe både virksomheder og forbrugere med at bidrage til at støtte planeten via en målsætning om at genplante 100 millioner træer. Det er i den forbindelse, man skal se udviklingen af Mastercard Carbon Calculator. Sammen med det svenske fintech-selskab Doconomy er dette værktøj integreret på tværs af Mastercards globale netværk. Det giver banker mulighed for at bruge og skræddersy tilbud til miljøsindede forbrugere, der leder efter bæredygtige måder at bruge deres penge på. Værktøjet giver adgang til indsigt og data om CO2-påvirkning og gør det let for forbrugeren at bidrage til at hjælpe miljøet.

Erik Gutwasser, Division President for Mastercard Nordics and Baltics, udtaler:

"Det er bydende nødvendigt, at virksomhederne anerkender deres rolle i at sørge for, at planeten trives. Ikke kun fordi det er et emne, forbrugerne udviser stor passion for, men fordi det, vigtigst af alt, er det rigtige at gøre. Når alt kommer til alt, er det alles planet, og der er et kollektivt ansvar for at gøre noget. Siden COVID-19 er bekymringerne for miljøet vokset eksponentielt, hvilket betyder, at vores indsats må og skal gøre det samme. Vi fortsætter med at udforske nye og innovative måder, hvor vi kan yde meningsfulde bidrag som virksomhed. Vi arbejder også hårdt på at dele vores ambitioner med et bredere netværk for at tilskynde andre til at tage disse kritiske skridt fremad sammen med os."

Kulstofberegneren gør det muligt for forbrugeren at modtage et snapshot af de kulstofemissioner, deres køb på tværs af en række kategorier bidrager til. Beregningerne er drevet af det uafhængigt bekræftede Ålands-indeks og kan styrkes yderligere via relaterbare og let forståelige ækvivalenter (som f.eks. antallet af træer, der kræves for at absorbere en tilsvarende mængde CO2,) og tips om at leve mere bæredygtigt. Forbrugerne får også mulighed for at bidrage direkte til skovgenskabelsesprojekter under Priceless Planet Coalition.  

"Ved at engagere en hel branche i at muliggøre både individuel indsigt og kollektiv handling har Mastercard redefineret den rolle, den finansielle sektor kan spille i håndteringen af klimakrisen i hverdagen," udtaler Mathias Wikström, CEO for Doconomy. "Hvor andre taler om vigtigheden af ESG gør Mastercard noget, der fungerer lige ved forbrugerens fingerspidser og i målingerne for hver transaktion, der får hvert køb til at tælle."

Mastercard ruster sit globale netværk til at være en positiv drivkraft for miljøet

Inden Jordens Dag den 22. april vil Priceless Planet Coalition aktivere flere bæredygtighedsrelaterede kampagner for at bidrage til målet om at genoprette 100 millioner træer:

Under vejledning af klimaforsknings- og skovrestaurering-eksperterne Conservation International (CI) og World Resources Institute (WRI) bygger Priceless Planet Coalition løbende mere og mere momentum globalt og omfatter nu mere end 50 medlemmer. Blandt de nyeste partnere i Europa er: ekko, GLS Bank, Paybox Bank, UKRSIBBANK BNP Paribas Group og Hellenic Bank.

Ud over kulstofberegneren tilbyder Mastercard andre miljøfokuserede produkter og tjenester, som f.eks. kort lavet af bæredygtige materialer for at reducere plastaffald. Virksomheden har også forpligtet sig til at opnå net zero emissions inden 2050, med udgangspunkt i tidligere forpligtigelser til 1,5 grader celsius-målet.

Mastercard har også udstedt en 600 millioner dollar stor bæredygtighedsobligation-serie og for nylig annonceret ændringer i selskabets kompensationsmodel for at bidrage til at fremskynde fremskridt omkring tre globale ESG-mål: kulstofneutralitet, finansiel inklusivitet og ligeløn på tværs af køn. Alt dette understøtter virksomhedens mål om at opbygge en mere bæredygtig og inklusiv digital økonomi.  

For yderligere informationer se www.PricelessPlanet.org 

Om undersøgelsen

Alle tal stammer, hvis andet ikke eksplicit fremgår, fra YouGov Plc. Antal af respondenter i undersøgelser var 15.480 voksne fra Belgien, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Holland, Polen, Portugal, Rusland, Storbritannien, Spanien, Sverige, Tyrkiet og Østrig.  

Undersøgelsen blev udført online mellem 19. januar og 5. marts 2021. Tallene er vægtet og er repræsentative for samtlige lande i undersøgelsen for respondenter over 18 år.

1 Mastercards beregning er baseret på verdensbefolkning på 7,9 mia. (Kilde: Worldometres) hvor 83 pct. angiver, at de er villige til personligt at gøre noget, svarende til 6,715 mia.

Frida Almgren

Medie kontakt

Christian Sehested, Geelmuyden Kiese