Det ser lyst ud for den danske fintech-sektor trods udfordrende tider

 

Den danske fintech-scene er både stærk og innovativ.  Det er jeg ikke i tvivl om efter at have fulgt den over de seneste fem år gennem vores nordiske partnerskabsprogram for fintech startups, Mastercard Lighthouse FINITIV.

Vi introducerede Mastercard Lighthouse FINITIV i 2018, hvor der ifølge Copenhagen Fintech var 230 fintech startups registreret i Danmark. Siden da er sektoren vokset betydeligt til 330 ved udgangen af 2022.

Derudover er det værd at bemærke to milepæle.  I samme periode, siden 2018, har fintech sektoren rejst knap 20 mia. kr. i kapital, hvilket virkelig er imponerende. Samtidig har sektoren nu overhalet pensionssektoren målt på antal ansatte og talte i midten af 2022 4.300 medarbejdere.

Men tiderne har ændret sig, også for de unge fintech startups. Mens der stadig er efterspørgsel efter innovative løsninger inden betalingsområdet, paytechs, og fintech, er det blevet sværere at hente finansiering. I det nuværende økonomiske miljø, hvor finansiering er vanskeligere at få, stiller investorerne andre og hårdere krav til business casen og rentabiliteten, end de gjorde i de glade boom-år.

De løsninger, som fintech virksomheder udvikler i dag, vil komme erhvervslivet, den etablerede finansielle sektor og forbrugerne til gavn i form af mere effektive løsninger og arbejdsgange, konkurrencefordele og værdiskabende samarbejder. Når en fintech virksomhed succesfuldt skalerer sin forretning internationalt, betyder det job og vækst. Derfor er det afgørende, at vi hjælper de lovende ideer og nytænkning, der opstår fra et sundt og stærkt fintech-økosystem.

Partnerskaber er nøglen

For at fastholde det stærke fintech økosystem vi har i Danmark og på tværs af Norden og Baltikum – også i udfordrende tider – er det vigtigere end nogensinde at skabe stærke partnerskaber mellem nye og etablerede aktører i den finansielle sektor. Ingen kan gøre alt selv.

Sådanne partnerskaber findes allerede i Danmark i kraft af et stærkt, tæt sammentømret fintech-økosystem og Copenhagen Fintech,  der samler sektoren i et samarbejde om at styrke innovation gennem samarbejde, og dele viden og erfaringer. 

Efter min mening er partnerskaber vejen frem, hvis man ønsker at styrke fintech miljøet og finde en vej ud af krisen. Ikke mindst mellem fintechs og de etablerede finansielle aktører, som har meget at tilbyde hinanden.

Det har vi længe erkendt hos Mastercard. Selv i en global teknologivirksomhed som vores med mange dygtige mennesker, både globalt og her i Danmark, har vi brug for den energi og vilje til at gå nye veje, som de unge startups repræsenterer.

Derfor støtter vi dem aktivt med Mastercard Lighthouse FINITIV, hvor deltagerne får unik adgang til viden og netværk gennem vores partnerbanker. Selvfølgelig gør vi det ikke af ren velgørenhed. De spirende startups udfordrer og inspirerer os konstant med deres innovative forretningsidéer, som hjælper os med at fortsætte med at udvikle og danne partnerskaber. Det er et gavnligt samspil på tværs af sektorer.

Optimistisk for fremtiden

Mange med et mere negativt syn på fremtiden vil være bekymret for den danske fintechsektor. Jeg er derimod optimist. Jeg ser masser af talent og vilje til at udfordre status quo i de danske startups, jeg møder. Det gælder både Uniify, der netop er blevet kåret som dansk vinder af forårsudgaven af FINITIV, og de andre lovende danske virksomheder i programmet, 2021.AI, Anyday A/S, Penly og Tjommi. 

Jeg glæder mig til at følge både dem og resten af den danske fintech-sektor i de kommende år.

 

Mats Taraldsson

Om Mastercard

Mastercard er et globalt teknologiselskab i betalingsbranchen. Vores mission er at forbinde og drive en inklusiv, digital økonomi, der gavner alle, overalt. Det sker ved at gøre transaktioner sikre, enkle, smarte og tilgængelige. Ved hjælp af sikre data og netværk, partnerskaber og passion hjælper vores innovative løsninger individer, finansielle institutioner, regeringer og virksomheder med at realisere deres fulde potentiale. Vores anstændighedskvotient eller DQ driver vores kultur og alt, hvad vi gør inden for og uden for vores virksomhed. Med forbindelser på tværs af mere end 210 lande og territorier bygger vi en bæredygtig verden, der åbner uvurderlige muligheder for alle.

www.mastercard.com