Mastercard lancerer løsning til abonnementskontrol

29. juni 2023

I samarbejde med Subaio tilbyder Mastercard nu en enkel og sikker måde at identificere og afmelde abonnementer på via bankernes apps og onlinetjenester.

Nutidens forbrugere har flere abonnementer end nogensinde før, lige fra måltidskasser og godbidskasser til hunden til streaming- og spiltjenester. I USA alene har forbrugerne i gennemsnit 12 medie- og underholdningsabonnementer, og millennials har i gennemsnit 17. Abonnementsøkonomien boomer og forventes at nå 1,5 billioner dollars i 2025. Dog betyder væksten i disse typer af transaktioner, at det bliver mere og mere udfordrende for forbrugerne at holde styr på - eller afmelde - deres mange tilbagevendende betalinger.

Mastercard har indgået et partnerskab med Subaio for at give forbrugerne mulighed for at afmelde  uønskede abonnementer. Subaio er en del af Mastercards prisvindende startup-engagement, Start Path. Løsningen, der bliver lanceret, giver forbrugerne indsigt i deres abonnementer og tilbagevendende betalinger via deres digitale bankplatform, uanset hvordan forbrugeren vælger at betale. I stedet for at forlade en app og logge ind på en anden, kan forbrugerne afmelde tjenester direkte i deres digitale bank-app.

”Folk ønsker mere end nogensinde før større overblik over deres månedlige udgifter," siger Ajay Bhalla, President, Cyber & Intelligence, Mastercard. ”Denne løsning sikrer forbrugerne direkte kontrol over deres abonnementsbetalinger gennem én enkelt pålidelig kilde. Dermed kommer magten tilbage, hvor den hører hjemme - hos forbrugeren.”

”Sammen med Mastercard står vi endnu stærkere i forhold til at give forbrugerne mulighed for at træffe informerede økonomiske beslutninger i nutidens abonnementsøkonomi,” siger Frederrick Hamann, CCO, Subaio. ”Vi leverer en enkel og problemfri løsning til håndtering af abonnementer og betalinger, designet til at opfylde de moderne forbrugeres behov i en travl hverdag. Vores løsninger vækker en stærk følelse af commitment hos denne digitale generation, og skaber vækst for vores partnere.”

Finansielle virksomheder, der gør det muligt for forbrugerne at håndtere deres forbrug bedre, kan reducere driftsomkostninger, mens både virksomheder og banker kan undgå udgifter til tvister samt lette presset på callcentre.

Dette partnerskab er en del af en bredere Mastercard-strategi om at introducere nye forbrugerorienterede løsninger på tværs af de forskellige funktioner. Når forbrugerne får mulighed for at administrere og finde abonnementer, der passer til deres daglige behov, er både banker og virksomheder bedre positioneret til at skabe og vedligeholde vedvarende relationer.

Mastercards løsning er nu tilgængelig for banker i Nordamerika og Europa. Gennem en enkelt API kan finansielle institutioner give deres kunder kontrol over abonnementer samt mulighed for at se digitale kvitteringer og forhandleroplysninger - hvilket forenkler forbrugernes digitale, økonomiske hverdag.

Mastercard og Subaio har allerede en fortid med samarbejde og innovation. Subaio blev i 2020 en del af Mastercards Start Path Program og indgik derefter et samarbejde med Aiia - en Mastercard-virksomhed og førende inden for open banking - om at automatisere kreditværdigheden for finansielle institutioner.

Medie kontakt

Susanne Rasmussen, Geelmuyden Kiese Danmark

Om Mastercard

Mastercard er et globalt teknologiselskab i betalingsbranchen. Vores mission er at forbinde og drive en inklusiv, digital økonomi, der gavner alle, overalt. Det sker ved at gøre transaktioner sikre, enkle, smarte og tilgængelige. Ved hjælp af sikre data og netværk, partnerskaber og passion hjælper vores innovative løsninger individer, finansielle institutioner, regeringer og virksomheder med at realisere deres fulde potentiale. Vores anstændighedskvotient eller DQ driver vores kultur og alt, hvad vi gør inden for og uden for vores virksomhed. Med forbindelser på tværs af mere end 210 lande og territorier bygger vi en bæredygtig verden, der åbner uvurderlige muligheder for alle.

www.mastercard.com