Fremtidens betalingsteknologi skal holde svindlerne væk

April 2025 | Copenhagen, Denmark
Foto: Sund & Bælt

Foto: Sund & Bælt

En ny token-teknologi fra Mastercard, der automatisk opdaterer oplysninger fra kundernes betalingskort, skal forhindre svindel hos over en million Brobizz-kunder.

Over en million danskere har i dag en aktiv Brobizz-aftale, hvilket gør Brobizz til en af de største digitale serviceudbydere i Danmark. Med så mange kunder er Brobizz et oplagt mål for svindel for skruppelløse kriminelle. De senere år er mange tusinde kunder blevet forsøgt svindlet med såkaldte phishing-mails.

Svindelen foregår typisk ved at benytte Brobizz’ navn og logo i falske mails i et forsøg på at lokke betalingsoplysninger fra kunderne med forklaringen om, at de skal opdatere deres Brobizz-aftale.

Nu skal en ny token-teknologi gøre det lidt sværere for svindlere. Med den nye løsning, der er indført i et samarbejde mellem Brobizz og Mastercard, vil udløbne eller spærrede betalingskort automatisk blive opdateret.

”Vores vigtigste opgave er at levere en sikker og effektiv betalingsløsning til vores kunder. Den nye token-løsning er derfor et vigtigt våben mod svindlerne, da man ikke længere skal holde øje med, om ens betalingsoplysninger er korrekte. Det sker nu helt automatisk, hvis man f.eks. har tilknyttet et Mastercard til sin nummerpladebetaling eller bizz-produkt”, fortæller Helene Holm Heitmann, chef for Brobizz Privat.

Reduceret risiko for svindel
Hos Mastercard, der har udviklet den nye token-teknologi, som bruger kryptering til at beskytte følsomme oplysninger, løser den især to udfordringer.

”Token-teknologi er en innovativ løsning, der adresserer to vigtige områder: For det første sikrer den, at vores kunders betalingsoplysninger altid er opdaterede og mere sikre end før. For det andet vil de altid opdaterede og tokeniserede kortoplysninger, ud over at være mere sikre, også sikre en bedre og mere problemfri kundeoplevelse ved betaling. Over tid vil Mastercard gøre denne teknologi mere tilgængelig for danske forbrugere med ambitionen om at øge både kundernes bekvemmelighed og sikkerhed, hvilket vil bidrage til smartere og mere effektive betalingsinfrastrukturer på tværs af byer og lande,” siger Senior Vice President, Retail & Commerce, Mastercard, Northern Europe.

Med den nye teknologi, er forældede betalingsoplysninger ikke længere et problem for langt de fleste af Brobizz’ kunder, og derfor vil henvendelser derom fremadrettet kunne genkendes som spam. Alligevel er det vigtigt, at kunderne fortsat er på vagt, fastslår Helene Holm Heitmann.

”Vi kan ikke forhindre, at danskerne modtager phishing-mails, og derfor gør vi meget ud af at oplyse vores kunder om, at hos os, skal man ikke opdatere sit betalingskort. Modtager man sådan en mail fra Brobizz, er den altså falsk”.

Hvad er token-teknologi?

  • Token-teknologi forklaret: Beskytter følsomme data og styrker hver transaktion.
  • Token–teknologi beskytter betalingskortnumre ved at erstatte dem med unikke identifikatorer kaldet "tokens".
  • Tokens gemmes på din enhed og deles under betalinger, imens de faktiske kortoplysninger aldrig afsløres.
  • Teknologien gør transaktioner sikrere ved at reducere risikoen for svindel og datatyveri. Den nye token-løsning er faciliteret af Frisbii, tidligere Billwerk+, som en betroet betalingsgateway-partner.
  • Tokens kan bruges til betalinger i butikker, online og i apps via digitale wallets.

Medie kontakt

Hanne Breindahl, Kommunikationsdirektør, Mastercard Danmark 

hanne.breindahl@mastercard.com

Medie kontakt

Oskar Leo Matthiesen, Kommunikationskonsulent, Sund & Bælt

21807214 | olma@sbf.dk

Om Brobizz

BroBizz A/S er 100 pct. ejet af Sund & Bælt Holding A/S og udvikler og administrerer Brobizz-konceptet, der sikrer automatisk betaling ved bl.a. broer, færger og afgiftsbelagte veje. Brobizz har i dag over en million privatkunder med en aktiv Brobizz-aftale i form af enten en nummerpladebetaling eller bizz.

Om Mastercard

Mastercard er et globalt teknologiselskab i betalingsbranchen. Vores mission er at forbinde og drive en inklusiv, digital økonomi, der gavner alle, overalt. Det sker ved at gøre transaktioner sikre, enkle, smarte og tilgængelige. Ved hjælp af sikre data og netværk, partnerskaber og passion hjælper vores innovative løsninger individer, finansielle institutioner, regeringer og virksomheder med at realisere deres fulde potentiale. Vores anstændighedskvotient eller DQ driver vores kultur og alt, hvad vi gør inden for og uden for vores virksomhed. Med forbindelser på tværs af mere end 210 lande og territorier bygger vi en bæredygtig verden, der åbner uvurderlige muligheder for alle.

www.mastercard.com